Her er din opgave!
I anledning af Sangens År 2008 går din opgave ud på at tage billeder til et vers fra 3 kendte danske sange, som vi har udvalgt.
Du skal tage 3 fotografier til hvert vers, i alt 9 fotografier.
Du må selv om, hvad du vil lægge vægt på i sangen. For eksempel kan du fokusere på stemningen, personer, steder eller ting.
Tænk kreativt – hvis du ikke kan finde en trold i din baghave, så lav din egen trold eller kig i skuffen med legetøj!
Flotte billeder tæller, men er ikke alt – i denne konkurrence skal du først og fremmest bruge din fantasi!
Husk at du skal tage billeder til ALLE tre sangvers!
Sangvers nr. 1
Stille, stille, stille nu står solen op.
Nattens trolde er forsvundet.
Den sidste fløj bort i en kaffekop
og blir nok aldrig fundet.
Fra sangen "Buster", tekst og musik af Nanna
Sangvers nr. 2
Når jeg kommer hjem fra skole til et hus hvor ingen er,
kan jeg sidde for mig selv og drømme, lægge mig i alle stole, jeg kan gå på bare tæer, smide mig i sofaen og svømme,
ingen lillebror der driller, ingen mor der skælder ud,
det er bare mig, det er bare mig.
Fra sangen "Når huset er stille", tekst og musik af Anne Dorte Michelsen
Sangvers nr. 3
Dig og mig
Smil fra dine øjne og din mund
Dig og mig
Der er kun os der findes kun
Dig og mig
Solen farver træerne og din mund
Dig og mig
Der er kun os der findes kun
Fra sangen "Dig og mig", tekst og musik af Johan Gerup (oprindelig version af bandet Dieters Lieder, ny version senest sunget af Natasja).
Printvenlig side med opgaven og de tre sangvers – klik her
Lyt til de tre sange på nettet
Buster Når huset er stille Dig og mig
Få et tip eller to
Klik her for at få gode råd til, hvordan du kan skyde gode billeder!
Fik du det hele med?
Læs alt om præmier, udstilling, præmieoverrækkelse, dommerpanel og regler her.
|
|
Sådan sender du dine billeder til os
Du kan aflevere dine billeder i digital form pr. email, post eller personligt på museet.
HUSK at oplyse navn og alder, adresse, telefonnummer og email.
HUSK
at angive rækkefølgen på billederne og hvilke fotografier der hører til hvilket sangvers.
EMAIL
Hvis du vil aflevere pr. email skal vi have dine billeder senest den 19. oktober. Send dem som vedhæftede filer til ab@vestkunst.dk. De skal helst være i jpg-format og samlet i en email. Hvert billede må max. fylde 700kb (i nødstilfælde kan du maile billederne enkeltvis, hvis du ikke kan sætte dem ned i størrelse).
POST
Hvis du vil sende dine billeder til os med post skal de være os i hænde senest den 20. oktober. Brænd en cd med billederne og send den til Vestsjællands Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø.
MØD OP
Mød op på museet den 19. oktober og aflever billederne på en cd i vores åbningstid fra kl. 13-16.
Hvis du har tekniske problemer eller spørgsmål kan du kontakte os på tlf. 57 83 22 29 eller ab@vestkunst.dk.
|
 |
Læs om præmier, regler, dommerpanel, udstilling og præmieoverrækkelse her
|
|
 |
 |
| En stor tak til vores sponsorer |
 |
 |
|
|