Vestsjællands Kunstmuseum
  
Aktuelle
arrangementer
Tidligere
arrangementer






Tips om fotografi
Der er mange måder at fotografere på og du bestemmer helt selv, hvordan du vil gøre. Men vi har samlet et par tips til, hvordan man kan få det bedste ud af motiv og kamera.


Tip 1
Komposition

Når du tager et billede, er det godt at tænke over billedets opbygning eller komposition. Kig ikke kun på selve motivet, men også på dets placering i billedet. Se på billedets grænser: Hvad kommer med i billedet? Er der noget, der uheldigt bliver "skåret af"? Eller omvendt: er der noget, der kan undværes? Vil du tage billedet på højkant eller vandret?


Tip 2
Fokus
Du har fundet ud af, hvad du vil fotografere. Men hvordan kan du være sikker på, at andre forstår, hvad du vil sige med dit billede? Tænk over, hvad det vigtigste er. Ofte kan du bevæge dig tættere på motivet eller zoome ind på det, så ingen er i tvivl. Måske er der forstyrrende ting i baggrunden, som kan undværes? Eller måske er netop baggrunden vigtig for at fortælle noget om dit motiv?


Tip 3
Vinkel
Det samme motiv kan fotograferes fra flere forskellige vinkler. Hvorfra skal dine billeder tages? Normalt skelner man mellem frø-, normal- eller fugleperspektiv: vil du fotografere motivet nedefra, lige på eller oppefra? Fra siden, bagfra eller forfra?


Tip 4
Lys og farver

Du har fundet ud af, hvad du vil fotografere. Men hvordan vil billedet komme til at se ud? Læg mærke til lyset der, hvor du fotograferer. Vil det ændre billedet meget, hvis solen kommer frem? Farverne i dine billeder afhænger også meget af lyset.


Tilbage til FOTOJAGT 2008

Læs om præmier, regler, dommerpanel, udstilling og præmieoverrækkelse her
En stor tak til vores sponsorer
Vestsjællands Kunstmuseum       Storgade 9       4180 Sorø       T: 57 83 22 29       F: 57 82 00 18       E: museum@vestkunst.dk     Kolofon