 |
OBSERVATION
Lone Høyer Hansen: Fotografi
13. september - 23. november 2008
Vestsjællands Kunstmuseum har en omfattende samling af 1980’ernes kunst, herunder væsentlige skulpturelle arbejder af Lone Høyer Hansen.
Det har længe været et stort ønske for museet at følge op på Lone Høyer Hansens produktion og sætte fokus på hendes senere værk. Dette sker nu med udstillingen OBSERVATION, der sætter fokus på en mindre kendt side af Høyer Hansens virke, nemlig fotografiet.
Udstillingen er den første samlede præsentation af kunstnerens fotografiske værk.
Lone Høyer Hansen, der er professor på Kunstakademiets billedhuggerskole, er først og fremmest kendt for sine eksperimenterende skulpturelle arbejder, men gennem de senere år har fotografiet optaget en stadig større plads i hendes virke.
Udstillingen præsenterer en omfattende del af Høyer Hansens fotografi, som typisk falder i serier. Det drejer sig om en serie observationer af et loft i Berlin fra 2002, en serie observationer af et gardin på Documenta 12 fra 2007, en serie observationer af et gardin i Kina fra 2007, en serie observationer af en glasfacade i Berlin fra 2005, en serier observationer fra Berlins U-Bahn fra 2004, en tidlig serie fotografier fra New York fra 1998 samt fotografier med kunstnerens mor.
Til udstillingen udgives et rigt illustreret katalog med et interview ved kunstkritikeren, lektor Mette Sandbye samt en artikel af professor Carsten Thau.
Køb kataloget via museets butik
|
|
|